Via Emilia

 Via Emilia, den gamle vej, der var velegnet til den romerske hær.

Den gamle romerske vej, der krydser Emilia-Romagna, gjorde det muligt for den romerske hær at bevæge sig hurtigt og nå frem til byen Placentia.

Via Emilia opstod i det antikke Rom som en romersk vej. Den blev anlagt mellem 189 og 187 f.Kr. af konsulen Marcus Aemilius Lepidus. Vejen blev anlagt for at forbinde Rimini direkte med Piacenza i en periode, hvor “Placentia” var omringet af boi-gallerne, som – selvom de var blevet besejret af romerne – havde nægtet at underskrive en fredsaftale med Rom og truede med oprør.

Rom besluttede derfor at anlægge en god vej, så hæren hurtigt kunne nå frem til Placentia, klar til at slå enhver form for oprør blandt boi-gallerne ned.

Senere, flere år efter, blev vejen forlænget fra Piacenza til Milano.

De vigtigste byer, som den romersk anlagte Via Emilia passerer igennem, samt de byer, der blev genopbygget af romerne, er: Caesena (Cesena), Forum Popili (Forlimpopoli), Forum Livius (Forlì), Faventia (Faenza), Forum Cornelii (Imola), Bononia (Bologna), Mutina (Modena), Regium Lepidi (Reggio Emilia), Tannetum (Sant’Ilario d’Enza), Fidentia (Fidenza), Parma, Placentia (Piacenza).

Via Emilia forbandt to meget vigtige romerske veje: Via Emilia, der gik fra Rom til Rimini (en koloni grundlagt i 268 f.Kr.), og Via Postumia, der gik fra Piacenza til Aquileia.

Den romerske Via Emilia er den dag i dag stadig hovedfærdselsåren i Emilia-Romagna (en region, der har fået sit navn efter vejen). Via Emilia er en bred og bekvem vej, der hovedsageligt er lige, hvilket er typisk for romerske veje. Romerne begyndte at anlægge lange, lige veje til militære, kommercielle og politiske formål; de var nødvendige for imperiets vækst, da de gjorde det muligt for den romerske hær at bevæge sig hurtigt.