DE TI TING, DU SKAL VIDE OM COLOSSEUMET
1. Dimensioner… kolossale
Colosseum er en elliptisk bygning, der er 189 meter lang (100 meter kortere end Costa Concordia, red.) og 156 meter bred, med et areal på 24.000 m² og en højde på over 48 meter. Det har omkring 80 indgange og kunne rumme omkring 50.000 tilskuere.
2. Arbejder, der er i gang.
Det tog lidt over 5 år at opføre det: fra år 75 til 80 e.Kr. Alene til ydervæggen blev der brugt over 100.000 kubikmeter travertin.
3. Et navn, et mysterium.
Oprindeligt hed det Flaviske Amfiteater (det blev bygget af Vespasian og Titus fra den flaviske dynasti, red.). Navnet “Colosseo” opstod først i middelalderen: Den mest udbredte teori er, at det hedder sådan, fordi det blev bygget tæt på statuen af Neros “koloss”, der stod få meter fra amfiteatret. Andre mener, at navnet stammer fra beliggenheden, da det ligger på en bakke, hvor der engang stod et Isis-tempel (deraf Collis Isei). Men der findes også en mørk legende, ifølge hvilken det i oldtiden var et hedensk tempel, hvor man tilbad djævelen. Og ved afslutningen af hver ceremoni spurgte præsterne tilhængerne: “Colis Eum?” (“Tilbeder du ham?”).
4. Uden Colosseum ville mange historiske bygninger ikke eksistere.
Marmoren fra facaden og visse indvendige dele af Colosseum blev brugt til opførelsen af Peterskirken og også til civile bygninger som Palazzo Barberini. Da amfiteatret var forfaldet, blev det i lang tid brugt som kilde til byggematerialer. Sådan var det indtil det 18. århundrede, da interessen for Roms antikke ruiner vendte tilbage. Man anslår, at der med tiden kun er tilbage en tredjedel af den oprindelige konstruktion.
5. En historisk film? Nej, en gyser.
I gladiatorernes tid fik Colosseum et dystert ry, så det endda blev betragtet som en af helvedets syv porte (titusinder af mennesker døde der). Det siges, at der blev afholdt forsoningsritualer på stedet, hvor man anvendte selve blodet fra de døde i arenaen. I middelalderen brugte røverbander stedet til at begrave deres ofre. Og i 1500-tallet blev det udset som mål af troldmænd og hekse, der angiveligt satte pris på de magiske urter, der voksede blandt ruinerne.
6. Det er lidt ligesom i junglen.
Mærkeligt, men sandt: I flere århundreder har botanikere studeret den flora, der vokser vildt inde i Colosseum. Mere end 350 forskellige plantearter har slået rod blandt ruinerne, hvoraf nogle er af eksotisk oprindelse, og hvis vækst angiveligt fremmes af amfiteatrets mikroklima.
7. Det er også blevet brugt som svømmebassin.
I en periode blev der også afholdt nauromachier her, nemlig opførelser af søslag i vandet, som dog ikke opnåede samme succes som gladiatorkampene. Ifølge Martin Crapper, lektor i civil- og miljøteknik ved Edinburgh Universitet, strømmede vandet gennem en række indvendige brønde og rørledninger under tribunen. Det tog ca. 7 timer at fylde hele arenaen.
8. …og dækket af et stort solsejl.
På solrige dage var Colosseum dækket af et fortelt bestående af omkring 80 trekantede sejl, der blev holdt på plads af 320 støttetove. Årsagen er let at forstå: at beskytte tilskuerne mod solstik under forestillingerne ved middagstid.
9. I biografen.
Det har været kulisse for adskillige film. Men den film, der har gjort Colosseum verdenskendt, blev ikke optaget der: Gladiatoren. En række uforudsete hændelser fik nemlig instruktøren Ridley Scott til at indspille nogle scener i det romerske amfiteater i El Jem i Tunesien og til at genopbygge et på Malta, hvor det blev opført på 19 uger og kun delvist: det meste blev genskabt på computeren.
10. Et nyt – eller rettere sagt gammelt – look.
I slutningen af september forventes forberedelsesfasen at være afsluttet, og restaureringen af Colosseums facade kan gå i gang. Når den er renset for smog, vil den igen fremstå i travertinens strålende hvide farve. De anslåede omkostninger til projektet, der er sponsoreret af Tod’s, beløber sig til 25 millioner euro.